Hvert år kasserer danskerne op mod en million briller
Briller, der ender i enten skuffen eller skraldespanden. Men bare fordi brillerne er ødelagte, outdated eller brugte, er de ikke ubrugelige.
Vi kan nemlig genanvende materialerne fra alle slags briller og give dem nyt liv. Det kan vi, fordi vi er en del af Bellinger House Circle.
Men vi har også brug for dig. Så næste gang du overvejer at smide dine gamle briller, solbriller, læsebriller, skærmbriller eller nytårsbriller i skraldespanden – eller bare ned i skuffen – håber vi, at du i stedet vil aflevere dem hos os og på den måde være med til at gøre en forskel.
Hænger du dig også i genbrugs idéen?
Vi genanvender materialerne fra dine gamle briller i nye produkter som for eksempel bøjler. Butiksmaterialer, som du bliver præsenteret for, næste gang du besøger os i butikken.
Materialerne genbruges også i skabelsen af andet butiksinventar som for eksempel bakker, brilledisplays, standere, borde og spejle.
Og de nye produkter kan tilmed ryge tilbage i cirklen og genbruges flere gange. På den måde kan en aflagt brille leve i +20 år.